DEN 14. NOVEMBER 2019

I sit foredrag sætter Michelle Hviid fokus på de ting, der bør betyde mere for os og for vores relationer til andre mennesker både i vores private og professionelle liv. Hun har på egen krop mærket forhindringer, som de færreste kan forestille sig. Otte operationer for blandt andet en hjernetumor betød, at hun som 42-årig måtte lære at gå, skrive og tale forfra. Samtidigt var hun alene med to børn og havde gang i en krævende karriere som forfatter og foredragsholder. 

I årene efter operationerne har Michelle besteget en række bjerge. Hvorvidt det kun var fedt at gå op ad de bjerge, siger hun selv “Nej – det var hårdt og kvalmt og betød manglende søvn. Men det er også det HELE værd.”
Michelle elsker selvironi og tør sætte sig selv i spil – og hun er en blændende taler, der fanger sit publikum.

Der er lagt op til en spændende aften. Vi glæder os til at se jer! 

AFTENENS PROGRAM
Kl. 19.00 * Michelle Hviid begynder sit foredrag

Foredraget finder sted i Festsalen, hvor der er unummererede siddepladser. 

Pris pr. person: DKK 275,-  (foredrag, gebyr og et glas bobler)

Køb din billet hos Hotel Randers.

Vi glæder os til at se dig!